De fire ædelsten mistede deres blågrønne glød allerede få dage efter hjemkomsten. De var stadig smukke — blanke, dybe i farven og mærkeligt kolde — så I beholdt dem.

Der er gået næsten et år, da drømmene begynder. Først hos én af jer, så hos en anden. I jeres drømme ser I glimt af en mærkelig by, dybt under havet, med sære tårne og brede trapper, der forsvinder ned i mørket. Byen er tavs og tilsyneladende livløs - kun tangplanter bølger med havets svage bevægelser, som det langsomme åndedræt fra nogen, der sover dybt.

Når I vågner, kan I stadig høre en fjern brusen. Og hver gang, I står ved kysten, mærker I det samme: Et svagt, men umiskendeligt træk mod havet. Som om noget derude husker jer. Eller venter.

Men dette er en historie til en anden gang! Følg med for flere spejdereventyr!